Sider

onsdag den 6. april 2011

Et lille PS. til mit Actifry indlæg.

Jeg kom lige i tanke om en lille, men efter min mening vigtig detalje omkring det nye vidunder.


Min kæreste og jeg havde før jul aftalt at vi ville give hinanden den her Actifry i julegave, når pengene begyndte at passe lidt bedre. Da det så fornyligt endelig passede ind i budgettet, tog vi lige en tur i Elgiganten for at se hvor meget de ville have for den i butikken. Min kære mand havde set den inde på deres hjemmeside og set hvad den kostede der, men nu havde vi jo en Elgiganten i nærheden og tænkte at vi ville spare porto og tid ved selv at hente den i stedet for at bestille den på deres hjemmeside.

Vi kommer ned og ser at de vil have 1.499 kr. for den i butikken, hvilket var en del dyrere end hvis vi bestilte den på nettet, endda med porto. Mystificerede tog vi hjem og tændte computeren, de penge ville vi da gerne spare. Efter lidt surfen rundt og bestillen, fandt manden ud af at den kostede 998 kr. + porto. Men efter lidt trykken frem og tilbage, fandt han også ud af at man kunne bestille den over hjemmesiden og afhente i butikken (som mange andre butikker gør efterhånden), for de 998 kr!! Han bestilte den, hentede og betalte den i butikken uden problemer dagen efter.

Det er ret utroligt at der er så stor prisforskel, fra prisen på deres hjemmeside og den pris de har nede i den fysiske butik. Vi sparede 500 kr ved at reservere den på hjemmesiden, og hente den nede i selv samme butik som har den stående til 1.499 kr hvis du bare går ind og køber den. Spørg mig ikke hvorfor den er dyrere at købe direkte i butikken, i forhold til at reservere den på deres hjemmeside, ekspedienten dernede kunne heller ikke svare på dette.

Så et lille tip. Vil du have noget fra Elgiganten, så tjek lige prisen på deres hjemmeside før du går i butikken, og bestil den evt. der før du henter den i butikken. Der kan være mange penge at spare!

4 kommentarer:

  1. Det skal da helt sikkert tjekkes, såfremt man overvejer at købe noget i El Giganten. Tak for tippet :)

    Hilsen

    Morten
    Botanisk have

    SvarSlet
  2. Tak for et godt tip ;)

    Pelle
    København restauranter
    http://københavnrestauranter.dk/

    SvarSlet
  3. Det er jo fantastisk med internettet, når man skal tjekke priser :)


    Hilsen

    Frederik
    restauranter København
    http://restauranter-københavn.dk/

    SvarSlet
  4. Super godt tip :)


    Hilsen

    Carl
    iphone reparation
    http://www.mobilreparationer.dk/

    SvarSlet