Sider

lørdag den 8. januar 2011

Biksemad

Så blev der lavet biksemad i dag. Dejligt som altid.

Men den blev lavet hjemme ved min dejlige veninde, tog de fleste ingredienser med, og mit kamera besluttede sig endelig for at gå død for strøm, så der er desværre ikke billede på. Folk ved vel også hvordan biksemad ser ud, så det er nok ikke det store tab :D.

Ingredienser:
Oksefilet fra i går
Kartofler fra i går
Løg (brugte rødløg, da jeg havde glemt løg hjemmefra og veninden kun havde rødløg)
Salt, peber, paprika
Æg

Fremgangsmåde:
Skær kartoflerne og oksefilet'en (eller hvad anden slags kød man nu engang har lavet dagen før) i tern. Skær løgene i tern. Varm en pande med noget fedtstof og bland tingene sammen i panden. Krydr med salt, peber og paprika. Brug de krydderier man nu har lyst til, alt kan sådan set bruges. Steg det hele godt sammen, til det er varmt igen.

Varm en pande med noget fedtstof. Flæk æggene ud på panden og lad dem stege ved en god varme. Tilsæt salt og peber. Man kan så vælge ikke at vende spejlæggene, men det valgte jeg nu at gøre, så æggeblommen blev gennemstegt. Man kan gøre hvad man nu lyster.

Smæk tingene på en tallerken og velbekomme. Kom evt. noget ketchup hen over eller ved siden af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar