Sider

mandag den 3. januar 2011

Velkommen

Hej og velkommen til min nye blog.

Nu besluttede jeg mig for at jeg ville have min egen blog. Jeg elsker at lave mad, så hvad var mere nærliggende end at lave en blog omkring mad? Jeg laver tit mad, gerne noget der skal gå hurtigt, men det skal smage godt. Jeg tog grundforløbet Mad til mennesker her i vinteren 2010, fordi jeg gerne vil ud og være cater, så søger med lys og lygte en elevplads. Men i mellemtiden bruger jeg mit eget køkken flittigt, og det vil jeg gerne dele med andre.

Min plan er lidt at tage billeder af den mad jeg laver, og sætte det ind med opskrifter. Opskrifter findes så de kan deles :D Jeg har selv tonsvis af opskrifter på min computer og et par kogebøger, dog ikke så mange af dem, men dem jeg har de bliver flittigt brugt. Især de gode opskrifter vender jeg gerne tilbage til igen og igen.

Jeg laver meget hverdagsmad, og er desværre ikke så kreativ som jeg gerne vil være, men det håber jeg på at ændre på, også ved hjælp af den her blog. Det lyder måske lidt mærkeligt, men ved at prøve at få fyldt den her blog med en masse interessant, må der ske noget interessant i køkkenet og på den måde kan jeg jo presse mig selv lidt.

Men nok om det. Velkommen og jeg håber at du kommer til at nyde min side.

Tina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar